Dokumenteret effekt; Mælkebøtterod dræber kræftceller

Mange artikler har allerede beskrevet mælkebøtte rod (Taraxacum Officinale) at kunne dræbe kræftceller, men i denne artikel vil der også være et direkte referrat af selve den medicinske publikation fra 2011 på PubMed www.Ncbi.nlm.nih.gov, af;

  • Department of Chemistry and Biochemistry, University of Windsor i Canada
  • Windsor Regional Cancer Center i Canada

Selve publikationen er lang læsning for dem, som vil vide alt i detaljer om hvordan mælkebøtte rodens elementer fungere mod kræftceller. I publikationen lægges der også vægt på at finde et enkelt element i mælkebøtte rod som dræber kræftcellerne, men det blev ikke fundet så det foreslås at flere elementer i mælkebøtte roden arbejder sammen, om at finde og dræbe kun kræftceller og efterlade normale celler intakte.

Læs også;

Menneskelige celler og blod i forsøget
Forskere indkøbte levende kræftceller fra ATCC (Manasas, VA, USA), og blev dyrket i et laboratorie. Blod blev givet fra frivillige til at sammensætte en masse som efterligner kræft i en menneskelig krop. Ekstrakt blev lavet fra simpelt plukkede mælkebøtterrødder.

Forskellen på naturlig og syntetisk patenteret medicin
Ligesom æteriske olier har flere hundrede elementer i sig som ikke alle er identificeret endnu, har mælkebøtte rod også mange hundrede elementer i sig som bl.a. mærker efter hvornår kroppen har fået nok af de aktive elementer som herefter deaktiveres for at beskytte kroppens dele. Derfor er der næsten ingen bi-virkninger ved det intakte naturlige stof som anvendes til helbredelse. Syntetisk patenteret medicin bruger ofte kun bruge det aktive element fra naturen til helbredelse, og har ikke de mange andre elementer med og der er fare for overdosering og beskadigelse af kroppen.

Kræftceller dræbt på kun 48 timer
Som det kan ses på denne illustration fra publikationen, så er ekstrakt fra mælkebøtte rod effektivt ved blot 2,5mg pr. ml blanding i forsøget, som viser at ekstraktet dræber næsten alle kræftceller på blot 48 timer;


Billedet er fra www.ncbi.nlm.nih.gov

Kræftceller beholder information om selvmord længe efter ekstraktet er væk
Mælkebøtte rod-ekstraktet giver ganske enkelt et signal til kræftceller om at begår selvmord. Når kræftcellerne er ”smittet” med selvmordsinformationen forbliver informationen længe i kræftcellerne, og gives videre til andre kræftceller som endnu ikke havde modtaget informationen.

I forsøget blev der givet mælkebøtte rod ekstrakt i 96 timer, hvorefter man studerede effekten.

Nogle kræftceller er mere sejlivede
Der fandtes i forsøget en type kræftceller som var mere sejlivede over for mælkebøtte ekstrakt, og skulle have 10mg pr. liter for at blive programmeret med at begå selvmord (apoptosis).

I forsøget anvendte forskerne anti diabetes lægemidlet ”Metformin” til at svække kræftcellerne så der kun skulle anvendes lavere doser af mælkebøtte rod ekstrakt.

Så en kombination af metformin og mælkebøtte rod ekstrakt effektivisere behandlingen mod kræftceller.

Øger mængden af røde og hvide blodlegemer
En anden publikation viser at mælkebøtte rod også øger mængden af røde og hvide blodlegemer. Røde blodlegemer transportere bl.a. ilt og Co2 i kroppen og er vigtige for et godt helbred. Kroppens elementer skal nemlig bruge ilt for at fungere, og producere Co2 (kulilte) ved funktion som skal transporteres til udånding gennem hud og lunger. Er man ofte træt kan man have problemer med ens mængde af røde blodlegemer, eller man spiser en kost som svækker de røde blodlegemer; Læs evt. om blodtypekost her;

Flere beretter om at være blevet mere friske og vågne efter de er begyndt at drikke te med mælkebøtte rod i, eller blot ved at spise rå mælkebøtte rod.

Produktionen af røde blodlegemer bliver ofte nedsat ved cancer, især hvis der er givet kemoterapi.

Mælkebøtte rod øger også produktionen af hvide blodlegemer som er en stor del af immunforsvaret som beskytter mod infektioner. Ved lidelsen cancer er det altid godt at øge immunforsvaret.

Høstet i Maj
Mælkebøtterne brugt i forsøget blev høstet i maj måned. Andre tidligere publiceringers målinger af mælkebøttens elementer viste at især i efteråret ville der være dannet mange aminosyrer i mælkebøttens rod, som ikke er så højt i foråret. Hvilket betyder at mælkebøtterne brugt i publikationen IKKE indeholdt store mængder aminosyrer, så derfor er det ikke indholdet af aminosyrer som forårsager de stærke dræbende effekter over for kræftceller.

Sådan anvender du mælkebøtte rod
Ifølge andre artikler om urter, kan hele mælkebøtte planten spises rå, inkl. roden især til medicinsk brug, men den vil smage særligt bitter. Men ofte er det den bitre del som er meget helbredende.

Andre metoder går ud på at tørre roden, enten i tørremaskiner eller bare ved at lægge dem til at tørre, et tørt og varmt sted.

Der er også en metode som anvender en god kvalitet 40% vodka i et glas sammen med mælkebøtte rødderne i. Lad stå i Ca. 4-6 uger, hvor glasset lige vendes undervejs for at blande det godt.

Tørrede mælkebøtte rødder kan koges i vand, for at lave en meget helbredende te.

I Rusland har medicinske forskere anbefalet man én dag om ugen skal indtage mælkebøtte rod fra enten te eller bare rå form, for at holde sig supersund hele sit liv.

Nogle artikler beskriver man kan spise en komplet mælkebøtte inkl. rod om dagen, men der er ikke rigtig en specifik anbefalet eller maksimum mængde om dagen. Men man kunne f.eks. drikke den som favorit te og anvende roden i madretter osv. og en gang om ugen spise en hel rå mælkebøtte rod.

Flere analyserede elementer i mælkebøtte rod ekstrakt
Germacranolide, eudesmanolide og guaianolide, forskellige triterpener som taraxasterol, hydroxyderivater, acetater, phenolforbindelser forbindelser (chicoric syre, vanillinsyre, p-hydroxyphenyleddikesyre, p-hydroxybenzoesyre, syringic syre, koffeinsyre, chlorogensyre og ferulasyre), coumariner (scopoletin, esculetin, umbelliferon).

Teknisk som det ser ud kender vi her fra et af stofferne, som vi tidligere har beskrevet at også kunne forårsage programmeret celledød i kræftceller, nemlig æterisk kanel af Kassia-typen.

Kumarin er nemlig i sig selv dræbende overfor kræftceller. Læs mere i denne interessant artikel;

Antioxidanter
Mange andre artikler beskriver det er den store mængde antioxidanter i mælkebøtte rod som dræber kræftceller, men ifølge dokumentation fra Canada så er det altså en kompleks sammensætning af flere naturlige kemiske elementer som i samarbejde programmere kræftceller til at begå selvmord.

Antioxidanter er meget vigtige for kroppen alt efter ens personlige tilstand både fysisk og psykisk. Især stress øger mængden af farlige frie radikaler som direkte nedbryder kroppens dele som f.eks. ens DNA. Læs her om hvor farlig stress og eller psykotraumatisk chok kan være;

Andre terapeutisk medicinske egenskaber
Bladene kan anvendes rå som salat. Blomst og og rod bruges typisk medicinsk mod;

  • Mangel på appetit
  • Fordøjelsesproblemer
  • Nyre og galdeblæresten (roden)
  • Vanddrivende (bladene)
  • Urinvejsinfektioner
  • Forstoppelse
  • Hæmorider
  • Diabetes
  • Gigt
  • Artritis
  • Akne
  • Infektion i hårsække (Boils)
  • Eksem og Psoriasis
  • Sår
  • Lindring af leverforgiftning
  • Tuberkulose

Desuden bruges mælkebøtte og mælkebøtte rod til at stimulere mælkeproduktion samtidig med lindring af betændelse i brysterne (mastitis).

Advarsler

  • Undgå at spise mælkebøtte eller mælkebøtte rod, hvis noget samtidig blokere gennemgangen i tarmene.
  • Der er ingen rapporter om forgiftning ved brug af mælkebøtte eller mælkebøtte rod.

Mælkebøtte og mælkebøtte rod kan forårsage halsbrand.

Oralt eller direkte?
Der er forskel på om man spiser mælkebøtte rod, eller om et ekstrakt fra mælkebøtte rod sættes i direkte kontakt med evt. en kræftsvulst eller område hvor kræft befinder sig. Publikationen fra Canadas forskningscentre (som inkludere kræftforskning), viser jo at ekstrakt fra mælkebøtte rod er yderst effektiv til at dræbe kræftceller, derfor kunne man spekulere i at sprøjte det ind i kroppen istedet for kemo.

Kan fåes hele året rundt
Jeg har selv d.26.september 2016 plukket friske mælkebøtte rødder op, og spiste selv en 5 cm lang og 1cm tyk rengjort mælkebøtte rod i helt rå tilstand. Så man kan sagtens spise direkte fra naturen selvom vores moderne civilisation har taget ret så stor afstand fra sådan. Billedet herunder er fra egenpluk i egen have;

Er sæsonen slut for mælkebøtter i haven?, så kan man flere steder på nettet købe produkter som indeholder eller direkte er mælkebøtte rod(Taraxacum Officinale) i enten pulveriseret eller skåret-rod-form. Begge dele er lige anvendelige. Tørrede og knækket til mindre stumper mælkebøtte rod kan meget let anvendes til at lave en faktisk velsmagende te.

På denne video på Youtube vises det hvordan at tilberede mælkebøtte rod fra egen have;
Video om tilberedning af mælkebøtte rod

Læs eventuelt meget mere om mange andre naturlige midler som kan bekæmpe kræftceller og forebygge mod kræft her;

Mælkebøtterod kan købes billigt hos Qi-shop.dk

Kilder;

  • The Efficacy of Dandelion Root Extract in Inducing Apoptosis in Drug-Resistant Human Melanoma Cells, Evid Based Complement Alternat Med. 2011; 2011: 129045.
  • Evaluation of aqueous extracts of Taraxacum officinale on growth and invasion of breast and prostate cancer cells. Int J Oncol. 2008 May;32(5):1085-90.
  • Kinesisk medicinsk urteopslagsværk “Let´s play herbal doctor”, af Dr. Ma Lan; Kinesisk læge og naturlæge (MD, MS, LAc) og Dr. J.D.Wallach; Dyrlæge, naturlæge, vitamin og mineral forsker (BS, DVM, ND).
  • The Effect of Taraxacum officinale Hydroalcoholic Extract on Blood Cells in Mice. Adv Hematol. 2012; 2012: 653412.
  • PubMed. www.ncbi.nlm.nih.gov (en officiel amerikanske medicinsk database), som alle der kan læse engelsk kan læse i.
  • Hvordan at bruge mælkebøtte rod; http://commonsensehome.com/harvesting-and-using-dandelion-roots/
  • Artikelbillede fra Pixabay.com

Facebook
error: Copyright Reddigselv.dk